De 12 principper bag Anerkendende Sprogbrug
Min svigermor Hanne Leth skabte projektet Anerkendende Sprogbrug i den reneste ånd - i lyset af den visdom, der voksede ud af hendes personlige rejse i livet.
For hende var Anerkendende Sprogbrug ikke bare en kommunikationsstil. Det var en både basal, almenmenneskelig, fundamental, dyb og banebrydende livsfilosofi. En livsfilosofi, der sigtede på at skabe en verden båret af fred, kærlighed, glæde, bevidsthed og lys mellem mennesker. Altsammen ud fra den simple præmis; at give børn, unge og voksne mennesker redskaberne til at kommunikere fra og med hjertet for herved at se og rumme forskelligheder.
Det var derfor også Hanne Leths store ønske og livsmission, at så mange som muligt fik mulighed for at få adgang til de 12 principper der lå bag. I tråd med dette har jeg nu valgt at lægge principperne ud på min hjemmeside, så de er tilgængelig for alle, der er medlem af Sofiaviktoria.dk
For mig er det Anerkendende Sprogbrug også blevet en livsfilosofi. En livsfilosofi, som jeg bruger i min måde at tilgå mennesker, kommunikation og samarbejde på. Det betyder dog ikke, at jeg altid agerer snore lige efter principperne, for som alle andre, er jeg bare et menneske. Og som mennesker, kan vi ikke altid agere perfekt, for det er ikke meningen og langt fra muligt. Men vi kan i stedet agere autentisk, lade os lede af værdierne og vende tilbage til dem, når vi fra tid til anden kommer for langt væk fra lyset og kernen i os selv.
På den måde har vi et indre kommunikativt kompas, som understøtter en kærlig, rummende og nysgerrig tilgang til os selv og andre mennesker. Lige præcis derfor går det Anerkendende Sprogbrug hånd i hånd med de medmenneskelige værdier, der ligger i konceptet om det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet og idéen om støttegrupper i menneskekundskab.
Reflektion og intuition
Da jeg viste min søn Isac på 7 år, at jeg havde lagt farmors principper op på hjemmesiden, sagde han med et meget varmt og kærligt smil i øjnene; " Mor, det er over to år siden, at farmor døde, hvorfor ligger du det først op nu, og hvorfor lige i dag?"
Et virklig godt spørgsmål, som fik mig til at reflektere. Måske er jeg først klar nu? Måske er det den rette tid for alle omkring mig? For verden? Mest af alt lytter jeg til min intuition, og det der er større end mig, uden at rationalisere for meget. Den fortalte, at det var lige i dag, at det skulle være <3
Ære være dit minde, for evigt og altid elsket og savnet kæreste sjæl med det mest omfavnende, rummelige og kærligste hjerte af alle, Hanne Leth<3
I det følgende vil jeg gengive de 12 principper ordret og dermed også energetisk, som Hanne Leth beskrev dem.
God læselyst;)
Princip 1:
At gå fra man til jeg/vi
Er det nødvendigt og vigtigt at udskifte man med jeg/vi?
- Ja, det er, hvis vi ønsker at kunne udtrykke os mere personligt, selvstændigt og ansvarligt
Når vi bruger jeg, står vi op for os selv/står ved os selv. Vi styrker vores integritet.
Det vil sige, at vi kan blive oplevet mere respektfulde, kraftfulde og ansvarsfulde, når vi udtrykker os ud fra jeg/vi.
I modsætning til når vi benytter man, hvor vi kan gemme os uden at tage ansvar og uden rigtig at få egen personlig styrke og kraft i spil.
Når vi vælger vi, må vi vide, hvem vi er, i modsætning til, når vi vælger man, hvor vi intet aner om, hvem man er.
Når vi sætter fokus på man, vil vi finde ud af, hvor ofte vi bruger det.
Når vi skifter man ud med jeg, vil det gøre en forskel.
Bemærk forskellen!
I stedet for man kan vi sige jeg oplever, - mener, - ved, - gør, - vil, - siger, - ser - o.s.v
Vi er næsten alle programmeret med man, derfor kræver det bevidsthed og øvelse over en længere periode at omprogrammere dette og få reduceret nogle man´er.
Behøver du at tænke, føle og mene som alle andre? Nej!
Vi har alle lov til at have vores egen mening og oplevelse af tingene uden at skulle manipuleres og overbevises om noget andet.
Eks:
”Man siger, det er godt at løbe”.
Det kan godt være, at man siger det, men hvad mener du ?
Jeg mener det er godt for nogen, langt fra for alle.
Personligt er det bedst for min krop at gå og cykle, kan jeg mærke.
Med Anerkendende Sprogbrug går vi efter dialogen, og det giver et andet resultat.
I dialogen får vi alle mulighed for at sige, hvad vi mener uden at diskutere det.
I stedet for at diskutere er vi nysgerrige og spørger ind til hinanden, hvilket giver os alle mulighed for udvikling og at få større forståelse for hinandens måde at se og opleve tingene på.
Eks:
"Min erfaring og viden er sådan her …. Hvordan er din erfaring og viden her" ...
"Man kan gøre sådan, når...... Jeg gør sådan, når.... Hvordan gør du "?
Princip 2:
At gå fra skal til vil/nødvendigt/ansvar
Er det nødvendigt og vigtigt at skifte skal ud med vil/nødvendigt/ansvar?
- Ja, det er, hvis vi ønsker mere frihed, respekt og accept.
Når vi bruger ord som vil, nødvendigt og tager ansvar, så skaber vi mere frihed og respekt for os selv og vore medmennesker.
Når vi bruger skal, kan det virke som diktering, belæring og som om vi stiller krav til hinanden. Dette kan nemt øge modstand, virke undertrykkende og styrende, og det kan ofte give præstationsangst, fordi det bevirker, at vi må handle på andres præmisser
Hvor bliver vores egen erfaring og udvikling af?
Ønsker vi at blive styret? Nej, vel!
Hvis vi sætter fokus på skal, vil du finde ud af, hvor ofte vi bruger det.
Ordet skal er i vores sprogbrug et helt almindeligt ord, både når vi tænker noget, vi selv skal og noget vi vil have andre skal. Vi kan nu være opmærksomme på at reducere ordet skal til glæde for os selv og andre.
Er der noget, der er nødvendigt, ja, hvis vi har valgt at have et hus, job, børn osv. Så er det nødvendigt, at vi passer det, fordi vi har taget et ansvar, som forpligter. Det virker logisk, naturligt og giver god mening. Når noget giver mening, opløses modstand, og energien åbner sig. Dette giver os mere lystfølelse til at gøre det, der er nødvendigt.
Når vi tager ansvar og giver ansvar, får vi retten til at bestemme, hvilket ansvar vi kan påtage os, og vi kan spørge andre om, hvilke ansvar de vil påtage sig, derved får vi alle et valg. Det er frihed, og vi undgår masser af misforståelser og irritationer, for vi ved, hvem der har ansvar for det forskellige.
Når vi tager et ansvar, forpligter det, og vi bidrager til fællesskab og samarbejde, derved kommer vi til at føle os mere værdifulde.
Kommer vi til at tage for stort ansvar, er det vigtigt at række ud efter andre, der kan hjælpe med at løfte det.
Når vi ingen ansvar tager, bliver vi sat af og kommer derved udenfor fællesskab og samarbejde.
Vi har alle retten til at sige nej. Vi må respektere et nej, uanset om vi synes om det eller ej. Vi har kun retten til at bestemme over os selv, ellers mangler vi respekt for den enkelte, som et selvstændigt menneske og deres ressourcer.
Bemærk forskellen!
Eks: Skal
"Jeg skal op i morgen kl. 6! "Jeg vil op i morgen kl. 6?"
"Skal du til frisør på torsdag?" Så skal du bestille en tid til mig?"
"Tager du til frisør på torsdag? "Vil du så bestille en tid til mig"?
"Du skal køre det her på omlastningen!" Vil du hjælpe at kører dette på omlastningen?"
Eks: Nødvendigt
"Du skal tage en test en gang om ugen! "Det er nødvendigt at tage en corona test jævnligt, så vi kan komme corona til livs."
"Du skal stå tidligt op om morgenen! "Det er nødvendigt, at du står tidligt op om morgenen for at nå arbejdet til tiden."
Eks:Ansvar
"Du skal holde din aftale! "Vil du tage ansvar for, at holde din aftale?"....
"Du skal låse døren, når du går! "Vil du tage ansvar for at låse døren, når du går?"...
Princip 3:
At gå fra det upersonlige til det personlige
Er det nødvendigt at sige personligt goddag og farvel?
- Ja, det er, hvis vi ønsker at være med til at skabe nærvær, tryghed og respekt for os selv og vore medmennesker.
At være nærværende og personlig betyder, at vi ser hinanden i øjnene, at vi siger goddag og navnet på dem, vi kender.
At være upersonlig kan være, når vi er fraværende og virker uengageret i de mennesker vi har omkring os.
Bemærk forskellen:
"Goddag eller Hej"
"Goddag Anne... eller Hej Anders..."
"Farvel... Farvel Anders... På gensyn Anne"...
De første minutter vi mødes eller taler sammen i telefonen, har stor betydning for, hvordan vores samtale og relation kommer til at fungere. Uanset om vi er sammen i 10 minutter, en time, en dag osv. og uanset om det er i familien, med vennerne eller på arbejdspladsen.
Det er vigtigt at blive mødt med venlighed og nærvær, det kan have stor betydning for vores trivsel i fællesskabet.
Lige så vigtigt kan det være med en god afrunding af samtalen og samværet for, at vi kan komme rolige og nærværende videre til de næste vi møder på vores vej.
Eks:
"Goddag/hej"
"Goddag og velkommen. (Anne)"
"Dejligt at møde dig."
"Hyggeligt at se dig."
"Det glæder mig at se dig."
"Hvor er det dejligt, vi kan ses."
"Farvel"
"Farvel og tak for i dag. (Anne)"
"Tak for dit nærvær og for din tid."
"På gensyn."
"Vi ses."
"Tak for nu."
Princip 4:
At går fra påstå/altid/aldrig til oplyse/ofte/synes
Er det nødvendigt og vigtigt at skifte påstå, altid og aldrig ud med oplyse, ofte og synes?
- Ja, det er, hvis vi ønsker frihed, respekt og ligeværdighed til at kunne udtrykke hvad vi har på hjertet,
Det vil sige, at når vi påstår og bruger altid og aldrig kan det virke ensidigt, endegyldigt og bestandigt. Dette kan nemt skabe irritation og konflikt, fordi det indikerer, at vi har sandheden og det eneste rigtige synspunkt og svar.
Når vi sætter fokus på påstå, altid/aldrig, vil vi finde ud af, hvor ofte vi bruger disse ord.
Dermed kan vi blive bevidste om at reducere brugen af ordene.
Når vi udtrykker os i oplevelsesform om hvad vi synes, fortæller vi, hvordan det er for os og hvilken viden og erfaring vi har. Dermed giver vi plads til andres oplevelser, viden og erfaringer, så vi kan skabe dialog og udvikling.
Vi har alle ret til at opleve og synes, hvad vi mener og tror uden at føle os forkert af den grund.
Når blot der er to mennesker samlet, er der ofte to forskellige oplevelser, meninger eller erfaringer, og det kan gøre det spændende og udviklende for begge parter, hvis vi ønsker det.
Vi må være opmærksomme på, hvad vi selv gør og siger.
Eks:
"Du styrer og bestemmer det hele! "Jeg oplever, at du vil styre og bestemme det hele."
"Du siger altid det samme! "Jeg oplever ofte at du siger det samme."
"Du er aldrig nærværende! "Jeg oplever ofte at du er fraværende."
"Du arbejder altid! "Jeg synes at du arbejder rigtig meget."
"Du rydder aldrig op efter dig! "Jeg oplever ofte, at du glemmer at rydde op efter dig."
Princip 5:
At gå fra forbud/begrænsninger til tilladelse/muligheder
Er det nødvendigt og vigtigt at flytte fokus fra forbud/begrænsninger til tilladelse/mulighed.
- Ja, det er, hvis vi ønsker at undgå modstand og irritation eller vrede fra vore medmennesker.
Når vi oplever forbud/begrænsninger bliver vi ofte irriteret og vrede, derefter kommer vi nemt til at være offensive, fordi vi oplever, at vores respekt og frihed bliver taget fra os.
I forbud og begrænsninger forekommer ordet IKKE jævnligt. Børn får ofte at vide, hvad de IKKE må, i stedet for hvad de gerne må og det kan skabe mange konflikter, meget stædighed og trods, som nemt kan følge med ind i voksenlivet.
Når vi får tilladelser/muligheder forbliver vi åbne og modtagelige, da det indirekte udviser respekt og frihed, som er så afgørende for de fleste af os, uanset alder.
Vi må være opmærksomme på, hvad vi selv tænker og siger.
Eks:
"Græsset må ikke betrædes! "I denne park går vi på gangstierne."
"Det er forbudt at ryge her! "Du må gerne ryge udenfor."
"Du skal spise sundt! "Det er godt at spise sundt."
"Du må ikke spise slik i hverdagen! "Du må gerne spise slik om lørdagen."
"Du må ikke drikke i arbejdstiden!" Du må gerne drikke i fritiden for os."
Princip 6:
At gå fra ikke ønsker til ønsker
Er det nødvendigt at skifte ikke ønsker ud med ønsker.
- Ja, det er, hvis vi ønsker at blive hørt, forstået og få ønsker opfyldt.
De fleste ting i denne verden er startet med et ønske, så det gælder om at finde vores ønsker og sige dem højt.
Det er ofte, at vi udtrykker, hvad vi ikke ønsker, i stedet for at sige hvad vi ønsker.
Når vi udtrykker, hvad vi ikke ønsker, kan vi nemt skabe forvirring, frustration og irritation i og omkring os.
Når vi siger, hvad vi ønsker bliver det specifikt og enkelt for os selv og andre. Vi skaber ro og mulighed for at få ønskerne opfyldt.
Vi må være opmærksomme på, hvad vi selv tænker og siger!
Eks: Ikke ønske/ønske
"Jeg vil ikke finde mig i den dårlige behandling! "Jeg ønsker at blive behandlet med respekt."
"Jeg har ikke lyst til alt det regnvejr! "Jeg ønsker bedre vejr."
"Det er ikke til at holde alt den snak ud om corona! "Jeg ønsker at tale om andet end corona."
"Jeg kan ikke holde den hektiske hverdag ud! "Jeg ønsker en mere rolig hverdag."
Princip 7:
At gå fra at sætte andres grænse til at sætte egen grænse
Er det nødvendigt og vigtigt at kunne sætte sin egen grænse/at kunne sige fra?
- Ja, det er, hvis vi ønsker at udvise respekt for eget og andres liv og undgå irritation, vrede og stress.
Når vi begynder at udvise respekt for vores egen tid og resurser, bliver vi også mere respektfulde over for andres tid og resurser.
Hvis vi mangler respekt for og opmærksomhed på egne resurser, kan det være svært at sige fra, hvilket nemt kan ende i overforbrug.
For at udvise respekt for andres tid og resurser må vi oplyse hinanden, stille spørgsmål og give valg, således at vi kan få frihed og mulighed til at sætte vores egne grænser og dermed være med at skabe en rammer vi kan trives i.
At ville gøre alle tilpas er at gøre ingen tilpas.
Livskvaliteten øges, når vi kan sætte grænser og sige fra. Vi skaber respekt for os selv, og vi gør derved opmærksom på, at vi ingen selvfølgelighed er. De andre kan først regne med os, når vi er blevet spurgt og vi har sagt ja.
Eks:
Når du bliver spurgt om noget så tænk og mærk efter, hvad du har lyst til at sige, og sig det, for så er du åben og ærlig. Det vil sige, at tanker og ord er i overensstemmelse.
Undlad at lade dig manipulere af andre og undlad selv at manipulere med andre, for lige der begynder grænsen at blive overtrådt.
Det er vigtigt, når vi siger fra, at det er venligt og anerkendende, så fællesskab og samarbejde forsat kan fungere.
Eks:
"Du skal ikke tale sådan til mig! "Jeg ønsker du taler mere venligt til mig."
"Vil du med i byen? "Tak fordi du spørger mig, jeg takker nej."
"Kan du hjælpe mig i næste uge? "Jeg vil gerne hjælpe dig, jeg har blot ingen tid i næste uge, jeg kan ugen efter."
A: "Jeg tror, at det må have været en misforståelse i går, for virkeligheden var anderledes end det, du sagde."
B: "Det er jeg ked af at høre, det vil jeg være opmærksom på."
A: "Jeg undrer mig over, det du sagde i går, det er anderledes, end det de andre oplever."
B: "Det er jeg ked af, jeg vil være mere opmærksom på, hvad jeg siger fremover."
Princip 8:
At gå fra forventninger/krav til inspiration/opmuntring
Er det nødvendigt og vigtigt at udskifte forventninger/krav med inspiration/opmuntring?
- Ja, det er, hvis vi ønsker et godt selvværd og god selvtillid.
Når vi udskifter forventninger/krav som er resultatorienteret til inspiration/opmuntring som er procesorienteret, bevæger vi os fra, hvad andre vil have os til at gøre, hen mod det vi selv har at tilbyde, hvilket ofte er mere unikt.
Når vi selv eller andre stiller forventninger/krav, kan vi nemt miste os selv, og en overdreven perfektionistisk tankegang har let ved at udvikle sig, så nærværet og kreativiteten forsvinder.
Når vi har en arbejdsopgave, lille eller stor, er tilgangen til opgaven afgørende, altså om vi er resultatorienteret eller procesorienteret.
Er vi resultatorienteret fejler vi oftere, da vi har fokus på resultatet. Vi kan komme til at føle os som en maskine, der blot udfører opgaver, som må overstås.
Er vi procesorienteret fejler vi mindre, da vi har fokus på processen og er nærværende og kreative. Her ser vi opgaven som spændende og udviklende.
Eks:
"Er du snart færdig med projektet, så er næste opgave her?"
"Hvordan går det med kreativiteten og projektet? "Er du ved at være klar til aflevering?"
"Hvad blev resultatet?"
"Hvordan var processen og blev resultatet tilfredsstillende for dig?"
"Er du ikke snart færdig med at rydde op?"
"Hvordan går det med at rydde op?"
"Er du ikke færdig, så vi kan komme af sted?"
"Hvornår er du færdig, så vi kan køre?"
Princip 9:
At gå fra at overbevise til at vise
Er det nødvendigt og vigtigt at skifte overbevise ud med at vise?
- Ja, det er, hvis vi ønsker frihed til at tænke og vælge selv.
Når vi vil overbevise nogen om noget, kan vi let tro at vores måde at se og gøre tingene på er det eneste rigtige, hvilket nemt kan opleves af andre, som om vi er klogere, vil styre og have ret.
Når vi vil vise noget, gør vi opmærksom på, at dette er en måde at se og gøre tingene på, underforstået at der er også andre muligheder. Det giver os en oplevelse af inspiration og frihed til at vælge selv.
"Hvad vil du gøre, hvis du var mig?"
"Jeg har ingen mulighed for at være dig, jeg vil blot inspirere dig.".......
Eks:
"Vi vil gerne overbevise dig om at Anerkendende Sprogbrug, er den eneste rigtige kommunikationsform."
"Vi vil gerne vise dig at Anerkendende Sprogbrug er en mulighed for at kunne udtrykke, hvad du har på hjertet uden at træde på andre. "
"Du kan da nok se, at du må gøre sådan her" ….....
"Her vil jeg vise dig en mulig løsning".....
Princip 10:
At gå fra hvad andre siger til det du siger
Er det nødvendigt og vigtigt at skifte fokus fra, hvad andre siger til det, du selv siger?
- Ja, det er, hvis du ønsker at tage ansvar for, hvad du siger og hvordan du siger det.
Det eneste vi kan tage ansvar for, er det vi selv siger og måden vi siger det på.
Når vi ændrer vores måde at sige tingene på, reagerer vores medmennesker anderledes.
Vi har langt større indflydelse på at skabe gode relationer, end vi måske er bevidste om.
Når relationer bliver udfordret, er vi selv en del af udfordringen og en del af løsningen.
Det er sprogbruget, der kan skabe afstand eller samle os i relationen.
Det at tale med respekt og være anerkendende for eget og andres måde at opleve tingene på, er et solidt og godt fundament i relationer.
Eks:
"Du er så stresset."
"Jeg oplever ofte, at du virker meget stresset."
"Du er så gal og sur."
"Jeg oplever, at du fremstår gal og sur."
"Du er så stædig."
"Jeg oplever ofte, at du virker stædig."
Princip 11:
At gå fra at se det negative til at se det positive.
Er det nødvendigt og vigtigt at se på det positive i stedet for at se på det negative?
- Ja, hvis vi ønsker at få mere energi og mere glæde i livet.
Det vi giver energi vokser, så derfor er det nødvendigt at skifte fokus fra at se på det negative til at se på det positive hos os selv og andre.
Livet er som en boomegrans, hvad vi sender ud for vi igen.
Når vi ser på det negative i os selv og andre, kommer vi nemt til at hævde os, brokke os og kritisere.
Når vi ser på det positive i os selv og andre, bliver vi åbne, imødekommende og anerkendende.
Vi kan vælge at lukke af for vore medmennesker, som ser på det negative i sig selv og andre, eller vi kan vælge at være med til at sætte en udvikling i gang ved at se på det positive der er i dem, anerkende det og stille dem nogle relevante spørgsmål.
At blive set, hørt, mødt og anerkendt er nødvendigt for os alle, for at få et godt velbefindende.
Eks:
"Sikke negative mange af vores kollegaer er."
"Ja, vi må flytte fokus, så vi begynder at se på det positive og anerkende det."
"Der er ingen, der viser interesse for os og vores arbejdsindsats på denne arbejdsplads."
"Vi må ønske at blive set, hørt, mødt og anerkendt, så det må vi tale med chefen om."
Princip 12:
At være aktiv lytter og tale/dele
Er det nødvendigt og vigtigt at lytte, tale og dele med hinanden?
- Ja, hvis vi ønsker et ligeværdigt, åbent, berigende fællesskab og samarbejde med med andre.
Det at kunne lytte til andre uden at afbryde er vigtigt og nødvendigt, for at skabe gode og ligeværdige dialoger.
At bedømme og fordømme det der bliver sagt er ufrugtbart. Det er bedre at vise interesse og spørge til det der undre os.
Det, at dele hvad vi har på hjertet, betyder meget for den enkelte og fællesskabet. Deler vi sorger, bliver de halvt så store, deler vi glæder bliver de dobbelt så store og deler vi bekymringer bliver de også reduceret.
Nogle mennesker taler meget og andre taler mindre. Det betyder, at vi alle må være opmærksomme på at tage medansvar for at skabe en balance.
Når to mennesker taler sammen, er det væsentlig både at have fokus på at tale og lytte, så der opstår en ligeværdighed til fælles berigelse.
Når vi møder mennesker til en sammenkomst, er det en god ide at spørge, hvad de er optaget af i øjeblikket. På den måde kommer der en naturlig sammentale og senere kan vi selv fortælle om, hvad vi er optaget af..
En sådan samtale kan ofte være mere berigende og ligeværdig, end hvis vi spørger om bopæl, familieforhold og arbejde.
Eks:
"Jeg har købt et par nye sko." (Deler glæde)
"Har du nu købt sko igen! ?"(Fordømmer)
"Hvilken slags sko har du købt? "( stiller spørgsmål, viser interesse )
"Jeg har været ude for at se på ny bil."
"Har du nu været ude for at se på ny bil igen!"
"Hvad er det for en bil? Vil du købe bil nu ?"
"Jeg er ked af, at du sagde sådan."
"Det skal du da ikke tage så tungt!"
"Hvad sagde jeg, som gjorde dig ked af det?"
"Jeg bekymrer mig om, om jeg bliver fyret."
"Det bliver du da ikke!"
"Hvorfor tænker du, at du bliver fyret ?"