Menneskekundskab på de videregående uddannelser

Et af de trivselsproblemer, der tynger mange studerende på de videregående uddannelser i dag, er ensomhed. Det fortæller praksis mig i hvert fald.

I denne sammenhæng fastslog en tidligere rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut(EVA, 2019), at ca. hver tredje studerende (31 procent) på de videregående uddannelser følte sig meget stresset. Særligt pga. faglige krav, tidspres og personlige forhold.

Statistikken og praksisfortællingerne fra masseuniversiteterne er særligt nedslående. I virkeligheden er det måske ikke så underligt. For der hersker en helt særlig åndsforladt stemning lige her.

Stemningen er et meget godt symbol på den verden, vi giver videre til de unge. En verden som fokuserer på konkurrence, præstation og effektivitet. En verden fyldt med pres, krav og perfekte idealer. En verden, der kan fjerne enhver livsgnist fra selv den, som bærer lyset stærkt i hjertet.

Det har derfor store konsekvenser for de unge, hvis de endnu ikke har lært at håndtere deres følelser, tanker og det at være menneske, når de træder ind i denne verden.

For de er lettere tilbøjelige til at gå ned med stress, depression og angst. De er derfor også mere disponeret for at udvikle spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, og droppe ud af uddannelsen, som et svar på det pres de mærker som menneske.

Det er derfor mindst ligeså aktuelt, at vi introducerer menneskekundskab på de videregående uddannelser. For her kan vi stadig nå at vise dem vejen til deres indre.

Før det er for sent. Inden de er blevet udhulet rent menneskeligt og omformet til et produkt af samfundet. Et produkt som følger samfundsnormerne slavisk, i stedet for at finde sine egne svar i livet.