World Mental Health Day- Den ubevidste - og følelsesmæssige intelligens
I torsdags var det World Mental Health Day. I den anledning vil jeg gerne dele vigtigheden af den følelsesmæssige intelligens med jer. Denne intelligens kan nemlig betragtes som vel nok det største potentiale for os, der er mere sensitive af natur. Med vores stærke, åbne og fintfølende sanse - og nervesystem fornemmer, mærker, hører, lugter og ser vi det, som ligger under overfladen.
Men er vi ikke bevidste om, hvordan vi kan arbejde med at udvikle bevidstheden om den følelsesmæssige intelligens, ja så kan sensitiviteten til gengæld også ende med at blive mere udfordrende end styrkebetonet. Dette er især vigtigt at forstå, fordi det påvirker vores mentale helbred, - hvordan vi opfatter os selv og vores sensitivitet.
SAMFUNDES SYN PÅ DET AT VÆRE SENSITIV
Noget som i høj grad hænger sammen med samfundets syn på sensitivitet som begreb. Et syn der afspejler sig i praksis, fordi vi sjældent, ofte eller aldrig bliver mødt med anerkendelse, forståelse og accept. Det gælder både i institutioner, skole og uddannelsessystemet, på offentlige og private arbejdspladser. Det at være høj, mellem og lav sensitiv er nemlig ikke tilnærmelsesvist ligeså anerkendt i vores samfund som fx. ADHD og autisme er. På den måde er vi en marganaliseret gruppe.
BRUCE LIPTON OG KVANTEFYSIKKEN
Lige præcis derfor havde jeg svært ved at få armene ned efter workshoppen med Bruce Lipton, fordi han igennem kvantefysikken underbyggede den intelligens, der er i hjertet. Han bekræftede mig dermed i, hvor afgørende det er, at kunne lytte til følelserne, hjertet og intuitionen, - også kaldet den ubevidste intelligens, - for netop at kunne trives i livet.
Hvor essentielt det derfor også er at træne dette. For den ubevidste intelligens rummer et langt større datagrundlag end det mentale/logiske/rationelle. Dette er særligt vigtigt, når vi skal træffe beslutninger.
Uden kontakt til dette indre følelsesmæssige kompas kan det være svært at navigere i livet, fordi vi ikke kan mærke os selv, hvad der føles rigtigt og hvorfor. Ofte er vi således også overladt til at følge samfundsnormerne. Det har store konsekvenser for vores mentale helbred, fordi overtilpasningen og "nedlukningen" af vores sansesystem kan gøre os syge, skabe stress og mistrivsel. Især fordi der ikke er fokus på at skabe plads til sensitiviteten i vores samfund.
ARBEJDSRELATERET STRESS
Det manglende fokus på sensitiviten og det hele menneskes udvikling i vores samfund kan meget vel være en af hovedårsagerne til, at vi ser så skyhøje tal omkring arbejdsrelateret stress. Op mod hver fjerde sygemelding skyldes et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psykosociale faktorer, hvoraf 12 procent af befolkningen er ramt af alvorlig stress.
ALLE ER SENSITIVE- NOGLE MERE END ANDRE
Det er et stort problem, særligt fordi vi alle er sensitive - nogle mere end andre. Vi har derfor også alle brug for at få viden om, hvordan vi håndterer vores sensitivitet. Hvordan vi lærer at mærke os selv. Hvordan vi lytter til vores intuition.Hvordan vi følger vores egen vej i livet. Hvordan vi håndterer det at være menneske med alt hvad det indebærer. Hvordan vi forholder os kritisk og reflekteret til vores omverden.
MENNESKEKUNDSKAB
Det er ikke længere nok, at vi kan gå i terapi og få viden om dette. Individperspektivet kan ikke stå alene. Det kan og bør sensitive børn, unge og voksne heller ikke! Det kalder på, at vi både vægter selvansvarligheden og medansvarligheden i vores samfund. Det fordrer et medmenneskeligt, mangfoldigt og inkluderende menneskesyn. For vi er nødt til at skabe et almenmenneskeligt fokus på sensitiviteten, hvis vi vil forebygge og bremse den stigende mistrivsel.
Menneskekundskab må ud og leve blandt os alle. I skolerne, på uddannelserne og arbejdspladserne. Så vi kan styrke kontakten til os selv og finde ind til den ægte indre livsglæde. Så vi kan udvikle den kritiske sans og reflektionsevnen. Så vi kan bidrage naturligt til samfundet.
SENSITIVE ER VEJVISERE
Bruce Lipton sagde det meget enkelt: Vi har alle et iboende skabende og kreativt potentiale. Bag vores programmeringer er vi født til at kunne skabe vores eget liv. Født til at bidrage med hver vores unikhed til en verden, som lige nu er under omstødelse til noget nyt.
Budskabet fik hårene på armene til at rejse sig. Det resonerede med andre ord på et dybere følelsesmæssigt plan. Jeg fandt en fornyet tro på og håb om, at vi sensitive kan bidrage som vejvisere til at skabe en verden, hvor der er mere plads til følelserne. Hvor vi naturligt lytter til vores behov, ønsker, længsler og indre stemme. Hvor vi får mulighed for at udvikle os til hele mennesker. Ikke bare ved siden af systemet, men i samskabelse med systemet.
VÆRDSÆTTELSE AF SENSITIVITETEN
En dyb indre værdsættelse af vores sensitivitet må derfor finde sted. En værdsættelse, der med tiden kan sprede sig som positive ringe i samfundet. En værdsættelse, der kan løfte bevidstheden i vores samfund, så sensitiviteten også værdsættes, som en almenmenneskelig del af det at være menneske.
Kærligst Sofia Viktoria
Pædagogisk- Psykologisk konsulent
Menneskekundskab v/Sofia Viktoria - HSP foreningen