Filosofien bag menneskekundskab

Værenstilstanden

De sidste 4 år har jeg rent fagligt og menneskeligt haft fokus på at udvikle den filosofi og metodik, som hører det hele menneskes udvikling i udannelsessystemet til og idéen om menneskekundskab.

Som baggrund hertil, har jeg blandt andet fordybet mig i arbejdet med de helt små børn i vuggestuen, for herved at indhente essentiel empiri.

Af en simpelt grund.

Børnene er i kontakt med det reneste der findes. 

Værenstilstanden. 

En tilstand som får alt til at synes naturligt og legende let. En tilstand som er båret af den indre livsglæde, flowet, spontaniteten, kreativiteten og nysgerrigheden.  

Vi kan lære ufattelig meget ved at gå tilbage til kernen. Ved at undersøge og udforske kilden til leg og fantasi i det lille barns verden. 

Dette er i mine øjne nøglen til at forstå, forebygge og forandre den stigende mistrivsel blandt unge. Forandre måden vi skaber samfund, institutioner og uddannelse på. 

For hvis vi som mennesker ønsker at mærke den ægte indre livsglæde igen, må vi nødvendigvis også lære at vende tilbage til det, som vi kommer fra. Lige præcis derfor er værenstilstanden helt central for den filosofi, der ligger bag menneskekundskab. Det er nemlig her kilden til den naturlige udvikling ligger.

Hartmut Rosas teori om resonans

Mange unge stiler i dag blindt og kompromisløst efter de perfekte idealer.

De perfekte karakterer. Det perfekte udseende. Den perfekte krop. Den perfekte måde at være menneske på.

Ofte har de ikke andre muligheder, end at skjule deres inderste jeg bag en facade.

Flere lider derfor inderst inde.

Lider under det store pres det er at være menneske i et accellarations- , konkurrence og præstationsorienteret samfund. (beskrivelse følger)

Henning Jensen- kvantefysikken

(beskrivelse er undervejs)

Bruce Lipton- de intelligente celler

(beskrivelse er undervejs)

Susan Hart - følelsernes intelligens

(beskrivelse er undervejs)

Den feminine Kraft - Theresa Thaning

(beskrivelse er undervejs)

Tilgang til mennesket

Filosofien bag menneskekundskab trækker dybe tråde til den humanistiske, eksistentielle og positive psykologi. Den er nemlig forbundet med et udpræget humanistisk menneskesyn. Dette involverer et helt særligt blik for individets ressourcer, styrker og iboende potentialer. Med dette perspektiv for øje, betragter jeg altid mennesket som rigtigt - som et helt menneske, med alt hvad det indebærer.

Jeg favner i den forbindelse det almenmenneskelige, naturlige og medfødte sensitive personlighedstræk i stedet for at kigge igennem diagnose - og sygdomsfilteret. (Elaine Aaron, psykolog og forsker, www.hsperson.com) (www, hsp-forening.dk)

Jeg forstår derfor heller ikke menneskets problemer som psykiske forstyrrelser og sygdomme, - men i stedet som udfordringer med at leve livet. Diagnoser bliver altså lige pludselig sekundære som forklaringsmodel.

Eksperimenterende og intuitiv tilgang

Jeg har en dyb tro på, at jeg som facilitator af menneskekundskab må agere rollemodel for det ligeværdige, autentiske, uperfekte og menneskelige. Erfaringen viser mig nemlig, at mennesket derved får motivation til at slippe facaderne i eget tempo. Dette er særligt vigtigt, fordi det netop åbner for at skabe kontakt til sig selv.

Derfor har jeg fokus på at; eksperimentere og gøre mig erfaringer ved at lytte, følge og bruge min intuition.

Eksperimentere med at møde mennesket, hvor det er og lytte til, hvad der rører sig.

Eksperimentere med at give plads til sårbarheden, såvel som min egen sårbarhed.

Eksperimentere med at slippe kontrollen og det professionelle normbaserede udtryk, for herved at være til stede i nuet, med det der nu engang er.

Eksperimentere med at skabe et rum for fejlene, det ufærdige, det uperfekte, naturlige, spontane, ligeværdige og menneskelige - som kontrast til det konkurrenceorienterede, præstationsorienterede, perfekte, polerede, professionelle og planlagte.

Den autentiske ledelsesstil

Som følge af den intuitive og eksperimenterende tilgang trækker jeg perspektiver fra den autentiske ledelsesstil ind. En ledelsesstil som ....

Derfor deler jeg også selv ud af mine egne livserfaringer. Jeg fortæller blandt andet om min rejse igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. En rejse som førte mig på afveje rent menneskeligt. En rejse som ledte mig i kløerne på en spiseforstyrrelse og ned i de mørkeste afkroge af mig selv. En rejse som paradoksalt nok også gjorde mig til et helt menneske.

Igennem fælles dialog i grupperne tager jeg samtidig forskellige temaer op, som relaterer sig til det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet. Jeg lægger samtidig op til, at at deltagerne kan bringe det ind i rummet, som fylder i deres liv.

Den eksistentielle/fænomenologiske tilgang

Under overfladen ligger den eksistentielle længsel og lurer. Det er den længsel jeg gerne vil nå, give plads til og bygge videre på. Der ligger nemlig en helt særlig mulighed for at udvikle sig menneskeligt lige her.

Jeg trækker i den forbindelse på en bred vifte af filosofiske idéer, som tager form af en filosofisk undren i samtalerummet. Det er en undren, som bider sig fast i den livsverden, mennesker kommer med. Dette afsæt udspringer af den eksistentielt/fænomenologiske tilgang,

Det handler for mig om at møde livet dér, hvor det er for mennesket og gøre mig åben for at fornemme det. Jeg ønsker således at komme tættere på livsfænomener som bl.a. sorg, håb, håbløshed, angst, tillid og glæde, både hvad angår måden det viser sig for den enkelte som et almenmenneskeligt fænomen.Dette kræver i høj grad, at jeg fremmer en særlig langsomhed, evne til at lytte og forundrings-attitude.

Den sokratiske dialog

I forlængelse af den eksistentielle/fænomenologiske tilgang trækker jeg på den sokratiske dialog.

Dette er en samtaleteknik, der både udfordrer individets tankeprocesser og understøtter læring af nye processer i tænkningen. Nysgerrigheden er her det bærende element. Ud fra den præmis kender jeg ikke til menneskets perspektiver, men er nysgerrig på at afdække og forstå dem.Det er altså en måde at blive klogere på eller forstå menneskets problemer, når vi sammen går på opdagelse efter en forandring eller en problemløsning.

Med den sokratiske dialog får jeg dermed mulighed for at støtte mennesket til at undersøge, hvordan det kan få en bedre forståelse af tanker, følelser og adfærd- og hvordan disse forhold indbyrdes påvirker hinanden.

Anerkendende Sprogbrug

Jeg har desuden altid været optaget af, hvordan vi som mennesker skaber identiteter igennem sproget. Det Anerkendende Sprogbrug, (som er udviklet af sprogkonsulenten Hanne Leth), har i den forbindelse altid lagt mit hjerte meget nært. Så nært, at det i dag er blevet en livsfilosofi for mig. En filosofi som danner en overordnet ramme omkring min primære måde at tilgå mennesker, kommunikation og samarbejde på.

Anerkendende Sprogbrug er kort fortalt en dialogbaseret tilgang baseret på 12 principper. Som Hanne Leth udtrykte det så kan: "Vores nuværende sprogbrug både være konfliktskabende og angstprovokerende. Anvender vi Anerkendende Sprogbrug kan vi i stedet skabe dialog, som øger selvværdet, selvtilliden og samarbejdsevnen, fordi det skaber respekt for det enkelte menneske."

Som medlem af sofiaviktoria.dk kan du i nedenstående link få fuld adgang til de 12 principper bag det Anerkendende Sprogbrug: https://sofiaviktoria.ghost.io/ghost/#/editor/post/66b32fd160856d0001a40815

Den narrative pædagogik

Den narrative pædagogik ligger derfor også som en helt central tilgang bag filosofien i menneskekundskab. Jeg har jeg mange års erfaring med at arbejde med den narrative tilgang og metode både terapeutisk, teoretisk, systemisk, og pædagogisk.

Med denne tilgang inviteres jeg som facilitator af menneskekundskab til, at undersøge og få øje på de historier, mennesket fortæller om sig selv, dets relationer og livet som helhed, som på den måde skaber mening for identiteten. Hvem er mennesket, hvad kan mennesket, og hvad kan det ikke? Det ligger derfor også som en grundpræmis, at mennesket skaber mening i deres liv og tilværelse gennem de historier- de narrativer- der fortælles om dem.

Jeg kaster samtidig et kritisk blik på de historier, der former et menneskes liv, for derigennem at kunne få øje på og udvikle alternative historier, der gør os i stand til at være i livet på måder, der er i overensstemmelse med, hvad vi foretrækker.

Selvkærlighed - mindfullness og medfølelse

Mindfullness og den medfølelsesorienteret tilgang har generelt set formet mig som menneske. Formet min selvudviklings/selvkærlighedrejse. Formet min tilgang til livet. Formet min måde at hjælpe andre mennesker.

At lære at møde sig sig selv med beroligelse, blidhed, egenomsorg, medfølelse og kærlighed er særligt vigtigt for unge mennesker, kva det pres de udsættes for i samfundet i dag.

Det er derfor også den primære metodiske tilgang, som jeg trækker ind i filosofien bag menneskekundskab. Tilgangen understøtter og inviterer nemlig til at mennesket får et mere selvkærligt forhold til sig selv. En læring som dybest set handler om at udvikle bevidstheden, regulere sine følelser og tanker samt finde accept og fred med sig selv. Noget som sker i takt med, at man opnår den dybere kontakt med sig selv.

Fagligt og menneskeligt har jeg dybdegående viden og erfaring med Mary O Malley´s arbejde med mindfullness, medfølelse, meditation, bevidsthed og afhængigheder fra telefon- samatalegrupper samt et længerevarende silent-retreat/kursus på Hawaii faciliteret af Mary O Malley. https://maryomalley.com

Naturen som sanseforstærkende element

(Beskrivelse følger)