FRED – FRED OG OG RO TIL AT VÆRE
Tid til at være. Være i fred og ro. Fred og ro med os selv. Fred og ro med alt det, der rører sig indeni. Sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet. Den subtile indre livsglæde, der ligger gemt dybt i hjertet. Det undertrykte. Det oversete. Alt det der ikke får opmærksomhed i en travl hverdag.
Tid til endnu en af de 8 ffere – fred, som er en integreret del af konceptet "Menneskekundskab for sensitive", udviklet i HSP- foreningen. Tid til at skabe rum for alle sanserne - det hele menneskes udvikling.Tid til at sætte langsom, lindrende og blid musik på. Tid til en dybere sanseintegration. Tid til at mærke budskaberne og et længere feminint skriv. Tid til at åbne og aktivere hele sanse/nervesystemet. Tid til at trække vejret dybt, helt ned i maven. Tid til at skabe grundlag for en dybere ro.Tid til en pause med fred og ro.
EN PAUSE MED FRED OG RO
Fred og ro til at favne og rumme sensitiviteten i os. Fred for larm og stimuli udefra. Fred for omverdenens høje forventninger, krav og pres. Fred for det konstante tids - og præstationspres vi udsættes for i vores samfund. Et samfund som under overfladen næres af overfladiske værdier som effektivitet, acceleration og konkurrence.Værdier som på et ubevidst plan nedbryder det naturlige i mennesket. Som samtidig skaber en udtalt hulhed. En umenneskeliggørelse. Et fravær af ånd, der spreder sig som ringe i vandet i alle hjørner af vores samfund. En åndsforladthed, hvis udtryk på overfladen isoleres til perfektionisme, præstationsangst, pligt og pres. En skjult ensomhed og trang til isolation, som florerer i dybet af den enkelte så vel som i os alle.
At skabe rammer, der værner om fred er således også en af de vigtigste værdier i dag, fordi alt i samfundet netop kører så stærkt - i et hæsblæsende tempo, og et gear som ingen levende mennesker, men kun robotter kan følge med til. Så stærkt så selv åndedraget og den indre stemme efterlades i det øjeblik vi forlader hjemmet. Så stærkt som en hvirvelvind, der hvirvler os med på samme beat. Som Indbilder os til at tro på, at vi ikke har andet valg end at ræse med. Ræse med uden pause, uden at skabe fred og rum til os selv.
Sådan forlader vi hver dag os selv. Nogle gange mere. Andre gange mindre. Alt sammen pga. manglende kollektiv bevidsthed i vores samfundssystemer. Den vel nok største misledelse, manipulation og misforståelse af alle.
For vi har alle brug for en pause. En pause fra det ydre. En pause med fred og ro. Til at mærke os selv. Til at træde et skridt tilbage og lytte stille indad. Lytte og være uden formål.Det har vi især som sensitive. Uden fred og ro til at være, så mister vi nemlig hurtigt forbindelsen til os selv. Vi mister jordforbindelsen. Vi mister kontakten til vores indre kompas. Vores indre stemme. Vores intuition. Den stemme som kan vejlede os til at sige til og fra, vægte det meningsfulde, og det der føles sandt i hjertet.Uden kontakten til intuitionen, så føles det hurtigt som om, at vi ikke har andet valg, end at følge med ræset og strømmen. For når vi blindt tilpasser os samfundets normer og regler, så mister vi uundgåeligt perspektiv. Perspektiv på det som resonerer med den vi er indeni. Perspektiv på det vi naturligt elsker at gøre. Perspektiv på den retning vi ønsker at skabe i livet.
FRED OG RO TIL AF GRO
Får vi den nødvendige fred og ro, så får vi til gengæld fred og ro til at gro. Vi får fred til at lytte og mærke, hvad der føles naturligt for os;Til at mærke hvad vi har brug for. Det vi længes efter. Det der får vores indre gnist til at tændes.
FRED OG RO TIL AT VÆRE - ER VEJEN IND TIL HJERTET
Fred og ro til at være er derfor også vejen ind til hjertet. Vejen ind til at åbne for den stærkeste kraft af alle. Den kærlige kraft, der kan heale alle vores sår og traumer. Den kraft der kan hjælpe og støtte os til at skabe indre accept, fred og glæde. Den kraft, der kan vække medmenneskeligheden i os alle, og løfte menneskeheden samt bevidstheden allermest.
INDRE FRED SKABER YDRE FRED
Når vi skaber indre ro og fred, så skaber vi automatisk ydre fred. Særligt fordi vi bliver forankret i os selv. Forankret i hvem vi er som mennesker. Hvad vi tror på værdimæssigt, hvad vi brænder for og hvad vi skal sætte fokus på for at kunne trives. Forudsætninger der gør, at vi i sidste ende udvikler os naturligt. En udvikling som står i skærende kontrast til, når vi overtilpasser. Overtilpasser os til normer, der gør os triste, modløse, energiforladte og syge.
DEN LANGSOMMELIGE PÆDAGOGIK
Den naturlige udvikling kommer ikke af sig selv. Det er tid til at skabe en ny pædagogik. En langsommelig pædagogik, som netop inkluderer den bevidsthed vi har om behovet for pauser med fordybelse, ro og fred. En pædagogik der i særlig grad er forbundet med resonanspædagogikken. For når vi skaber rum, rammer, og muligheder for at resonans kan opstå, så vækker vi først rigtigt nysgerrigheden og passionen i det enkelte menneske igennem fællesskaberne. Noget som i sidste ende er med til at understøtte, at vi individuelt genskaber kontakten til os selv. Kontakten til vores værenstilstand. Kontakten til hjertet og intuitionen. Kontakten til den ubevidste intelligens.
FORBINDELSEN MELLEM FOKUS, FORDYBELSE OG FRED
Det er faktisk ret magisk og livsbekræftende at se og mærke, hvordan værdierne fokus, fordybelse og fred er forbundet energetisk. Som en feminin kraft, der viser os på sporet af en helt anden vej, uden om styring og kontrol. En vej hvor vi kan skabe indre trivsel til det højeste bedste.De er tæt forbundet, fordi det ene er betinget af det andet. For at der kan forekomme fordybelse, må vi sætte et klart fokus, prioritere, afgrænse os, vælge noget fra og udelukke noget andet. Uden fokus så kan vi altså ikke få den fred vi har brug for at skabe fordybelse for os selv.Med ønsket om at inspirere til at sætte fokus på pausen. På at skabe et rum med fordybelse. Et rum, hvor der er plads til være i fred og ro.
NB: De 8 ffere er forgreninger af foreningens mere overordnede og grundlæggende værdigrundlag. Et værdigrundlag som fungerer som en paraplymodel for de 8 ffere. Derfor er der både en forskel og en sammenhæng hinanden imellem.
Kærligst Sofia Viktoria