Menneskekundskab

Vision

Flere og flere unge udvikler spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd og ufrivilligt skolefravær i dag. Endnu flere lider i stilhed. Årsagen er, at de fødes ind i et uddannelsessystem, hvor de menneskeligt, følelsesmæssigt og åndeligt er overladt til sig selv.

Vi kan ikke blive ved med at lægge ansvaret over på individet, når mistrivslen opstår. Vi har brug for at gøre menneskekundskab til en obligatorisk del af det uddannelsessystem, som vores børn og unge vokser op i.

I det følgende inviterer jeg dig dybere ind i mine visioner om menneskekundskab.

Narrativernes potentialer, muligheder og begrænsninger

Mange høj sensitive børn, unge og voksne bliver fejlagtigt diagnosticeret, når de mistrives, fordi de ikke er i stand til at tilpasse sig systemerne.

Det begrænser desværre ofte de muligheder de har for at udvikle sig rent menneskeligt. Det påvirker deres selvværd og tro på egne evner. Mange efterlades nemlig med en følelse af at være forkert og anderledes.

Sådan er det med sproget, og de normer og narrativer vi som individer, fællesskaber og samfund bevidst og ubevidst ligger ned over hinanden.

Sproget skaber os og omvendt. Mange af os er desværre uvidende om lige netop det.

Uvidende om hvor stor magt, indflydelse og betydning sproget har for vores identitetsudvikling.

Som konsekvens heraf ligger vi i mange tilfælde ansvaret for vores identitetsudvikling over til ydre autoriterer.

Vores omgangskreds. Familen. Skolen. Arbejdspladsen. Psykiatrien. osv. Alle får de lov at præge hvem vi er, hvem vi bliver, og hvilke muligheder vi får i livet.

Lige her går vi "galt i byen", for på den måde ender vi i sidste ende med at følge et spor i livet, som ikke ligger i forlængelse af vores værenstilstand, indre stemme og naturlige potentiale.

Lige præcis derfor må vi være meget bevidste om og nysgerrige på brugen af netop narrativerne. Brugen af narrativerne knyttet an til diagnosefortællingen - holdt op imod brugen af fortællingen om vores naturlige sensitivitet og det hele menneskes udvikling.

Bevidste om, hvilket potentiale, hvilke muligheder og begrænsninger de forskellige fortællinger giver os.

Bevidste om, hvor essentielt og afgørende det er, at vi som mennsker selv er med til at "skrive" vores egen "historie" om os selv.

Så vi ikke ender med at blive sat/eller sætte os selv i en kasse, hvor vi bliver "ofre" for livet.

Et individuelt og samfundsmæssigt ansvar

Det er tid til, at vi gør noget andet!

Vi må lære at tage et fuldbyrdet ansvar for vores menneskelige identitetsudvikling.

Vi må lære at skabe vores egen vej i livet. Vi må lære at mærke efter og lytte til os selv. Vi må lære at være tro over for os selv, stå ved os selv og have tillid til egne evner. Vi må lære at sige til og fra.

Vi hverken kan eller skal gøre det alene.

Det er både et individuelt og samfundsmæssigt ansvar.

Et almenmenneskeligt alternativ

Sådan som det ser ud i dag, så er ansvaret for den menneskelige udvikling imidlertid overladt til individet.

Når vi har ondt i livet, går vi fx. til coach, psykolog og/eller psykoterapeut.

Intet galt i det.

Men som samfund overser vi dermed betydningen af, at vi alle har brug for støtte og hjælp til at håndtere livet som helhed.

Jeg drømmer om et samfund, som ikke bare griber fat i diagnosen og sender regningen videre til coachen, psykologen eller psykoterapeuten. Et samfund der tager menneskekundskab lige så alvorligt som matematik i grundskolen.

Med konceptet menneskekundskab ønsker jeg at skabe et alternativ til individ-, sygdoms og diagnoseperspektivet i vores samfund. Et almenmenneskeligt alternativ som kan være med til af forebygge og nedbringe den stigende mistrivsel, som vi ser i vores samfund i dag.

Et alternativ som tydeliggør et fokus på, at vi alle i realiteten er sensitive. Nogle mere end andre. Et fokus som derfor både skaber mere plads til sensitivitet, men som generelt set også muliggør, at alle børn, unge og voksne med og uden diagnose kan udfolde deres fulde potentiale og udvikle sig naturligt, til hele mennesker.

Hvor og hvem?

Med betegnelsen menneskekundskab har jeg derfor også truffet en bevidst, retorisk, narrativ og strategisk beslutning.

Jeg har plantet flaget der, hvor jeg mener, at det hører til - nemlig i uddannelsessystemet.

Denne beslutning understreger i sidste ende betydningen og nødvendigheden af det almenmenneskelige perspektiv:

• At vi alle har brug for støtte og hjælp til at håndtere det at være menneske.
• At vi alle har brug for, at der kommer mere fokus på, forståelse for og plads til de mere menneskelige, sensitive, følelsesmæssige og eksistentielle behov.
• At vi alle får mulighed for at udvikle os til hele mennesker.

Konceptet henvender sig derfor også primært til skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Men i princippet kan det føres ud i et utal af sammenhænge og til vidt forskellige målgrupper. Det er kun fantasien, der sætter grænserne.

Hvad?

Går vi dybere ned i materien bag konceptet, så er menneskekundskab i sin rene eksistens en livsfilosofi, hvis pædagogiske-psykologiske formål handler om at skabe plads til menneskets sensitivitet, - herunder de menneskelige, sanselige, fysiske, følelsesmæssige og eksistentielle behov.

Menneskekundskab sætter på den måde en klar retning for den naturlige udvikling, den feminine vej, - og det hele menneskes udvikling.

Denne livsfilosofi faciliteres helt konkret af udvalgte og kompetente fagpersoner i et refleksions, dialog - og præstationsfrigørende samtalerum for grupper.

Menneskekundskab er derfor ikke terapi. Med den klassiske terapiform kommer vi nemt til at reproducere den individ-, sygdoms og diagnoseorienterede tilgang, der hersker i samfundet. En tilgang hvor individet i mistrivsel ofte får til opgave at arbejde med sig selv for herved at tilpasse sig samfundet på ny.

Det er ikke intentionen med menneskekundskab.

Formålet er nemlig et helt andet.

Formålet

I grupperne får de unge mulighed for at mødes med andre ligesindede unge i et trygt fællesskab. Her kan de dele sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet.

Uden at føle, at der er noget galt med dem. Uden at blive dømt og stigmatiseret. For her er der plads til at være. Være med det der er. Være med det de kommer med på godt og ondt.

Med menneskekundskab udvikler de således et sprog for deres følelser, tanker og det at være menneske, mens de uddanner sig.

Dette udmønter sig i sidste ende som et helt nyt og bæredygtigt mindset. Et mindset som bidrager til, at de står stærkt og empatisk i sig selv med tillid til deres egne evner.

For med adgangen til værenstilstanden, deres indre ressourcer, styrker og potentialer bliver de for alvor rustet til at kunne navigere, og/eller skabe deres egen vej i livet.

Menneskekundskab bidrager derfor ikke alene til, at de unge udvikler sig naturligt til hele mennesker. Det forebygger og nedbringer samtidig også antallet af unge med spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, ufrivilligt skolefravær og andre symptomer på mistrivsel.

Lige præcis derfor er konceptet både være og bæredygtigt på den korte og lange bane.

Konkrete fakta om menneskekundskab:

• Det sætter fokus på det hele menneskes udvikling i vores samfunds - og uddannelsessystemer
• Det skaber plads til den almenmenneskelige og naturlige sårbarhed i mennesket
• Det favner det sensitive personlighedstræk
• Det støtter op om individets grundlæggende selvværd, trivsel og personlige udvikling
• Det sigter på at give individet redskaber til at lede sig selv indefra, - håndtere sine følelser, tanker og det at være menneske
• Det stimulerer og udvikler nysgerrigheden, kreativiteten og refleksionsevnen
• Det øger muligheden for, at individet kan finde sin egen vej i livet
• Det resulterer i en indre ro - kontakt, balance og livsglæde samt større meningsfuldhed i tilværelsen
• Det skaber en indre menneskelig robusthed
• Det skaber grobund for at forskellighed og mangfoldighed kan blomstre i de sociale fællesskaber
• Det forebygger ufrivilligt skolefravær, spiseforstyrrelse, og selvskadende adfærd mm.

Det handler om:

• At udvide vores forståelse af, hvordan det specifikke individ, diagnose - og sygdomsorienterede samfundsfilter påvirker de unges trivsel, læring og udvikling?
• At undersøge og udforske betydningen af de narrativer, fortællinger og mulige identiteter et ungt menneske får eller begrænses af i kraft af vores nuværende samfunds- og uddannelsessystem
• At stille skarpt på, hvad det er for mennesker vi rent faktisk udvikler i et accelerations-, konkurrence og præstationsorienteret samfund, hvor der ikke er plads til sårbarheden?
• At udvikle et alternativ eller supplement til individ, diagnose- og sygdomsperspektivet
• At implementere menneskekundskab i vores uddannelsessystem
• At skabe nye identitetsmæssige udviklingsspor for de unge
• At erkende at sårbarheden er naturlig, - og at vi alle har brug for støtte og hjælp til at håndtere det at være menneske
• At udbrede kendskabet til det særligt sensitive personlighedstræk
• At se, forstå, og rumme individet, hvor det er rent menneskeligt
• At sætte værdien forskellighed "øverst på podiet" i de sociale fællesskaber