Menneskekundskab

Den 18 februar 2022 trådte jeg officielt ud som selvstændig med konceptet om det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet og idéen om menneskekundskab.

Et koncept hvis almenmenneskelige DNA og filosofi er skabt i lyset af det håb og den visdom, som voksede ud af mine egne erfaringer med at være sensitiv.

Erfaringer som jeg fik ved at finde min egen vej i livet - igennem uddannelsessystemet og arbejdslivet med en spiseforstyrrelse som min tætte følgesvend.

Et koncept, som derfor også udspringer fra min ungdom med et dybfølt og insisterende budskab om, at alle mennesker i virkeligheden er sensitive. Og at vi derfor også alle har behov for støtte og hjælp til at udvikle os rent menneskeligt. Et koncept som i dag har givet anledning til mit firmanavn; Menneskekundskab v/Sofiaviktoria

I følgende link kan du gratis hente min E-bog om det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet og idéen om Menneskekundskab. Her kan du læse om oprindelsen bag.: Det hele menneskes udvikling i uddannelsessystemet...

Med denne korte introduktion til konceptet menneskekundskab vil jeg nu invitere dig med ind i det narrative univers, hvor min vision udspringer. Der hvor sproget, fortællingerne og narrativerne får betydning for identiteten med hver deres potentialer, muligheder og begrænsninger.

Narrativernes potentialer, muligheder og begrænsninger

Mange høj sensitive børn, unge og voksne bliver i dag diagnosticeret, når de mistrives. Måske fordi de ikke er i stand til at tilpasse sig systemerne. Måske fordi de ikke har andre muligheder for at få økonomisk hjælp.

Det har store konsekvenser for den menneskelige identitetsudvikling. Mulighederne for at udvikle sig rent menneskeligt begrænses nemlig ofte. Mange lider af dårligt selvværd, føler sig forkerte, ensomme, angste og mangler en grundlæggende tillid til egne evner.

Sådan er det med sproget, og de normer og narrativer vi som individer, fællesskaber og samfund bevidst og ubevidst ligger ned over hinanden. Sproget skaber os og omvendt.

Desværre så er mange af os uvidende om lige netop det. Uvidende om hvor stor magt, indflydelse og betydning sproget har for vores identitetsudvikling.

Derfor ligger vi i mange tilfælde ansvaret for vores identitetsudvikling over til ydre autoriterer. Vores omgangskreds. Familen. Skolen. Arbejdspladsen. Psykiatrien. osv. Alle får de lov at præge hvem vi er, hvem vi bliver, og hvilke muligheder og begrænsninger vi får i livet.

Sådan ender vi nemlig med at følge et spor, som ikke ligger i forlængelse af vores værenstilstand, - vores indre stemme og naturlige potentiale. Sådan farer vi i sidste ende vild i livet.Sådan mister vi os selv. Sådan efterlades vi midt i en eksistentiel identitets- og livskrise.

Som samfund må vi derfor være meget bevidste om og nysgerrige på brugen af netop narrativerne. Brugen af narrativerne knyttet an til diagnosefortællingen - holdt op imod brugen af fortællingen om vores naturlige sensitivitet og det hele menneskes udvikling.

Bevidste om, hvilket potentiale, hvilke muligheder og begrænsninger de forskellige fortællinger giver os.

Bevidste om, hvor essentielt og afgørende det er, at vi som mennsker selv er med til at "skrive" vores egen "historie" om os selv.

Så vi ikke ender med at blive sat/eller sætte os selv i en kasse, hvor vi bliver "ofre" for livet.

Et individuelt og samfundsmæssigt ansvar

Det er tid til, at vi gør noget andet!

Vi må lære at tage et fuldbyrdet ansvar for vores menneskelige identitetsudvikling.

Vi må lære at skabe kontakt til os selv. Vi må lære at mærke efter og lytte til os selv. Vi må lære at være tro over for os selv og stå ved os selv. Vi må lære at sige til og fra. Vi må lære at have tillid til egne evner. Vi må lære at skabe vores egen vej i livet.

Vi hverken kan eller skal dog gøre det alene.

Det er både et individuelt og samfundsmæssigt ansvar.

Visionen (hvorfor?)

Flere og flere unge udvikler spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd og ufrivilligt skolefravær i dag. Endnu flere lider i stilhed. Årsagen er at de fødes ind i et uddannelsessystem, hvor de menneskeligt, følelsesmæssigt og åndeligt er overladt til os selv.

Når vi har ondt i livet, går vi til coach, psykolog og/eller psykoterapeut.Intet galt i det. Men som samfund overser vi dermed betydningen af, at vi alle har brug for støtte og hjælp til at håndtere livet som helhed.

Vi kan ikke blive ved med at lægge ansvaret over på individet, når mistrivslen opstår. Vi har brug for at gøre menneskekundskab til en obligatorisk del af det uddannelsessystem, som vores børn og unge vokser op i.

Udannelsessystemet (hvor og hvem)

Med betegnelsen menneskekundskab har jeg truffet en bevidst, retorisk, narrativ og strategisk beslutning. Jeg har plantet flaget der, hvor jeg mener, at det hører til - nemlig i uddannelsessystemet.

Dette understreger betydningen og nødvendigheden af det almenmenneskelige perspektiv:

• At vi alle har brug for støtte og hjælp til at håndtere det at være menneske.
• At vi alle har behov for, at der kommer mere fokus på, forståelse for og plads til de mere menneskelige, sensitive, sanselige og eksistentielle behov.
• At vi alle får mulighed for at udvikle os til hele mennesker.

Konceptet henvender sig derfor også primært til skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Men i princippet kan det føres ud i et utal af sammenhænge og til vidt forskellige målgrupper. Kun fantasien sætter grænserne.

I dag har jeg som eksempel videreudviklet konceptet Menneskekundskab sammen med HSP - foreningen, så det er tilpasset sensitive mennesker og HSP- foreningens formål.

Et alternativ - en livsfilosofi (hvad)

Går vi dybere ned i materien bag konceptet, så er menneskekundskab i sin rene eksistens baseret på et nyt ligeværdigt og anerkendende menneskesyn. Et menneskesyn som samtidig indeholder en livsfilosofi/livs-og arbejdsstil hvis pædagogiske-psykologiske formål handler om at skabe plads til menneskets sensitivitet, - herunder de sanselige, fysiske, følelsesmæssige og eksistentielle behov.

En klar retning som favner den naturlige udvikling, den feminine energi, - og det hele menneskes udvikling. Menneskekundskab kan samtidig forstås som et direkte alternativ til individ-, sygdoms og diagnoseperspektivet i vores samfund. Et almenmenneskeligt alternativ som forebygger og nedbringer den stigende mistrivsel.

Et alternativ som tydeliggør et fokus på, at vi alle i realiteten er sensitive. Nogle mere end andre. Et fokus som derfor både skaber mere plads til sensitivitet, men som generelt set også muliggør, at alle børn, unge og voksne med og uden diagnose kan udfolde deres fulde potentiale og udvikle sig naturligt, til hele mennesker.

Menneskekundskab er dog ikke terapi. Med den klassiske terapiform kommer vi nemt til at reproducere den individ-, sygdoms og diagnoseorienterede tilgang, der hersker i samfundet. En tilgang hvor individet i mistrivsel ofte får til opgave at arbejde med sig selv for herved at tilpasse sig samfundet på ny.

Udbyttet og formålet - (hvordan?)

Filosofien bag menneskekundskab kommer helt konkret til udtryk i grupper. Her faciliterer udvalgte og kompetente fagpersoner et fælleskabs- og praksisudviklende refleksions, dialog - og præstationsfrigørende samtalerum.

I grupperne får de unge mulighed for at mødes med andre ligesindede unge i et trygt fællesskab. Her kan de dele sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet. Uden at føle, at der er noget galt med dem. Uden at blive dømt og stigmatiseret. Her er der plads til at være. Være med det der er. Være med det de kommer med på godt og ondt.

De unge udvikler dermed ikke alene et sprog for deres følelser, tanker og det at være menneske, mens de uddanner sig. De skaber også kontakt til sig selv, til værenstilstanden, til deres indre ressourcer, styrker og potentialer. Ud af denne proces vokser et helt nyt og væredygtigt mindset. Som både bidrager til, at de står stærkt og empatisk i sig selv med tillid til egne evner. Men som også ruster dem til at kunne navigere, og/eller skabe deres egen vej i livet.

Menneskekundskab nedbringer derfor ikke kun antallet af unge med spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, ufrivilligt skolefravær og andre symptomer på mistrivsel. Det forebygger frem for alt.

Konkrete fakta om menneskekundskab:

• Det sætter fokus på det hele menneskes udvikling i vores samfunds - og uddannelsessystemer
• Det skaber plads til den almenmenneskelige og naturlige sårbarhed i mennesket
• Det favner det sensitive personlighedstræk
• Det støtter op om individets grundlæggende selvværd, trivsel og personlige udvikling
• Det sigter på at give individet redskaber til at lede sig selv indefra, - håndtere sine følelser, tanker og det at være menneske
• Det stimulerer og udvikler nysgerrigheden, kreativiteten og refleksionsevnen
• Det øger muligheden for, at individet kan finde sin egen vej i livet
• Det resulterer i en indre ro - kontakt, balance og livsglæde samt større meningsfuldhed i tilværelsen
• Det skaber en indre menneskelig robusthed
• Det skaber grobund for at forskellighed og mangfoldighed kan blomstre i de sociale fællesskaber
• Det forebygger ufrivilligt skolefravær, spiseforstyrrelse, og selvskadende adfærd mm.

Det handler om:

• At udvide vores forståelse af, hvordan det specifikke individ, diagnose - og sygdomsorienterede samfundsfilter påvirker de unges trivsel, læring og udvikling?
• At undersøge og udforske betydningen af de narrativer, fortællinger og mulige identiteter et ungt menneske får eller begrænses af i kraft af vores nuværende samfunds- og uddannelsessystem
• At stille skarpt på, hvad det er for mennesker vi rent faktisk udvikler i et accelerations-, konkurrence og præstationsorienteret samfund, hvor der ikke er plads til sårbarheden?
• At udvikle et alternativ eller supplement til individ, diagnose- og sygdomsperspektivet
• At implementere menneskekundskab i vores uddannelsessystem
• At skabe nye identitetsmæssige udviklingsspor for de unge
• At erkende at sårbarheden er naturlig, - og at vi alle har brug for støtte og hjælp til at håndtere det at være menneske
• At udbrede kendskabet til det særligt sensitive personlighedstræk
• At se, forstå, og rumme individet, hvor det er rent menneskeligt
• At sætte værdien forskellighed "øverst på podiet" i de sociale fællesskaber