Menneskekundskab i daginstitutionerne

Menneskekundskab i børnehøjde. Kan man det og i så fald hvordan?

Personligt synes jeg, at det er en drønspændende opgave. For hvordan skaber vi et rum for sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet for børn, som har en lidt anden måde at opleve verden på, end unge og voksne?

Det gør vi såmænd ved at have tillid til, at børnene kommer med en stor grad af åbenhed, frihed og uafhængighed. Forstået på den måde, at de endnu ikke er blevet farvet af den kulturelle konditionering.

De bevæger sig derfor ud og ind af følelserne på naturlig vis og stiller store filosofiske spørgsmål helt af sig selv.På den måde så er de ofte i god kontakt med sig selv og deres følelser.

I stedet for at kontrollere og løbe væk fra livet opdager de nuet på legende og fantasifuld vis. En vandpyt er derfor ofte nok til at vække begejstring i mange timer frem.

De mærker altså nysgerrigheden, livsglæden, kreativiteten og værenstilstanden i sin rene eksistens. Et smukt spejlbillede på, hvad og hvor vi alle kommer fra.

Vi kan altså virkelig påvirke dem positivt i deres identitets- og dannelsesproces ved at støtte dem rent menneskeligt lige her. Støtte dem, så de bevarer kontakten til sig selv. Guide dem så de udvikler sig til hele mennesker.

Den følelsesmæssige intelligens

I den forbindelse er det vores fornemste opgave som voksne at møde og spejle børnenes følelser og tanker på omsorgsfuld vis, så de selv kan lære og regulere dem på sigt. På den måde styrker vi nemlig deres følelsesmæssige intelligens tidligt i livet.

Det er særligt vigtigt i hjemmene og i daginstitutionerne.

For ikke alle børn bliver mødt i deres følelser derhjemme. Ikke alle børn bliver mødt med den form for omsorg. Mange forældre har nemlig ikke den viden med sig. Naturligt nok, når vi ikke lærer om det i skolen eller på uddannelsen.

Derfor er det ikke desto mindre endnu mere vigtigt, at vi gør denne del til et bærende fagligt fundament i alle vores daginstitutioner.

Det varmer altid mit hjerte at se pædagoger, der ligger alle andre opgaver på hylden til fordel for at prioritere lige præcis dette.

Når alt kommer til alt, så er der faktisk mange institutioner, der virkelig har forstået vigtigheden af denne opgave. Som for alvor har gjort det til deres kerneopgave.

Flere arbejder også med at lære børnene at slappe af og mærke sig selv igennem mindfullness og børneyoga. Mens andre bringer filosofien ind i det pædagogiske arbejde. På inspirerende vis bygger de dermed videre på børnenes naturlige lyst til at stille spørgsmål. Det stimulerer deres nysgerrighed og får dem til at reflektere på nye måder. Børnene får altså allerede i daginstitutionen mulighed for at skabe kontakt til et indre rum, som de kan bygge videre på som unge og voksne.

På den måde, så er menneskekundskab allerede derude. I hvert fald i en aller anden form og i et eller andet omfang. Men vi kan imidlertid gøre det endnu mere skarpt og håndgribeligt ved at implementere filosofien om det hele menneskes udvikling i vores læreplaner og linke det direkte til skole og - uddannelsessystemet.