Menneskekundskab på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Når de unge går fra grundskolen til en gymnasial ungdomsuddannelse, støder de på et kulturskifte af de helt store.
Fra samfundets side har vi derfor indført begrebet "uddannelsesparat". Om vi kan lide det begreb eller ej, så henviser det i bund og grund til, at der stilles store krav til de unge rent menneskeligt, socialt og fagligt.
På dette tidspunkt skal de for alvor til at tage stilling til deres fremtid. Det fortæller systemet i hvert fald. Karaktererne begynder nemlig at betyde noget, for de muligheder de får senere i livet.
Det ligger et helt særligt pres på de unge.
For nogle fører skiftet derfor til fortvivlelse, ensomhed, angst og depression. For andre resulterer det i et sygeligt fokus på at at være den mest perfekte, populære, og pæneste på skolen. Mens en del selvfølgelig også finder sig godt til rette med den struktur og mening det giver dem, at fordybe sig fagligt såvel som socialt med ligesindede.
Flere og flere hopper imidlertid også på den vogn, hvor de af ren og skær pligt, laver deres lektier, så de kan slippe igennem nåleøjet. I stedet ligger de alt deres energi på at feste, drikke og hænge ud med vennerne.
Intet galt i det. For med studenterhuen i hånden, har de sikret sig et solidt springbræt videre i livet. Vigtigst af alt, så har det sociale med vennerne givet dem et anker for livsglæde og frihed, som de kan vende tilbage til igen og igen.
Når det så er sagt, så er det et stort problem, at de ikke bliver uddannet i det at være menneske. For på den måde, så får sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet lov til at ulme i det ubevidste. Alt imens bliver de præsenteret for en uddannelsesmæssig ramme, som vænner dem til at arbejde under pres, pligt og præstation for karakterens skyld.
For uden det menneskelige fundament er der stor sandsynlighed for, at de mister nysgerrigheden efter at lære og udvikle sig såvel som evnen til at mærke, hvad de er passioneret for. Skulle det ske, ja så er der ikke lang vej til, at de rent faktisk mister sig selv.
Det er derfor altafgørende, at vi introducerer menneskekundskab på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Så vi kan uddanne hele mennesker og dermed værne om de unges identitets- og dannelsesproces.