Nyhedsbrevet ændrer form
Det er den 1 september. Deadline for august måneds nyhedsbrev er overskredet med en dag. Som sædvanlig har jeg flyttet min skrive proces helt op til deadline. Noget jeg intuitivt gør for at træne det at lytte til min intuition.
At lytte til intuitionen indebærer bl.a, at jeg venter tålmodigt på, at øjeblikket for kreativ inspiration og flow finder sted. Et udgangspunkt som hverken er foranlediget af pligt, pres, præstation, perfektionisme og popularitet.Men som i stedet er inspireret af den dybe indre livsglæde og frisættelsen.
Jeg mærker nemlig pres, når jeg føler jeg SKAL gøre noget på bestemte tidspunkter og på en bestemt måde. Og når det sker, så har jeg hverken kontakt til intuitionen eller den dybe indre livsglæde. Jeg har lukket helt ned.
Denne gang nåede jeg ganske enkelt ikke i mål med nyhedsbrevet. Det fortæller mig, at der er noget, der må forandres i mit setup i sofiaviktoria.dk, så det er tilpasset til min nu og her situation. For det er en særdeles tidskrævende, spændende, energifyldt og omfattende proces, jeg befinder mig i lige nu i HSP bestyrelsen - og foreningen.
I den forbindelse har jeg valgt at forandre formen på nyhedsbrevet- dels for at sætte fokus på det strategiske og visionære arbejde i HSP bestyrelsen. Men også for at skabe en ramme om nyhedsbrevene, hvor der er mere plads til fleksibilitet, fordybelse, fokus og flow.
Formen, som du fremover modtager er formløs forstået på den måde, at du modtager nyhedsbreve fra mig, når jeg har plads, tid og lyst til at fordybe mig i skriveprocessen. Med denne tilgang ønsker jeg at være responsiv overfor min intuition og lytte til den, imodsætning til bare at gøre noget af pligt.
Du kan også følge med på min hjemmeside www.sofiaviktoria.dk, hvor jeg løbende poster kortere blogindlæg. Er du nysgerrig på at følge med i de nye tiltag vi laver i HSP bestyrelsen og - foreningen, så hop gerne ind på vores hjemmeside www.hsp-foreningen.dk
Med ønsket om, at du møder dig selv med blidhed, der hvor du er i dig selv, i din udvikling og i livet som helhed.
Kærligst Sofia Viktoria