Samfundets behov vs. menneskets behov

Temaet for årets uddannelses - og forskningsmøde den 7 og 8 april 2022 var meget klart. Vi skal blive"endnu bedre til at uddanne til samfundets behov". For som vores uddannelsesminister Jesper Pedersen udtrykte det i sin tale: "Så mangler virksomhederne arbejdskraft, der er mangel på uddannet personale i vores velfærdstilbud, ungdomsårgangene bliver mindre, og der vil blive færre til at løfte de vigtige samfundsopgaver."

Samfundet har ifølge ham:"brug for mange forskelligartede kompetencer... "Dygtige hænder og skarpe hjerner inden for forskellige fagligheder..."

Han ytrer i den forbindelse, at: ..."det er naturligt at stoppe op og kigge på, om vores uddannelser er indrettet bedst muligt i forhold til vores samfund og arbejdsmarked..."

For uddanner vi monstro de "kompetencer, som der efterspørges i fremtiden?.."Og kan vi regne med:"...at udviklingen bringer os det rette sted hen af sig selv? Eller er vi i højere grad nødt til: "...at tage politisk ansvar og påvirke, hvilken vej strømmen bevæger sig?..."https://ufm.dk/ministeriet/ministeren/taler/anden-fra-skamlingsbanken

Det manglende fokus på menneskets behov

Temaet om samfundets behov, siger efter min mening alt. For på intet tidspunkt bliver der talt ind, at vi må udvikle individets indre menneskelige ressourcer og værdier. Heriblandt kontakten til det indre, hjertet og kroppen. Alt det der i virkeligheden hører til menneskets behov.

Dermed bliver den indirekte årsag til, at så mange unge lider i dag tydeliggjort. For med så stort et fokus på samfundets behov kombineret med fraværet af fokus på det indre, er vi uundgåeligt med til at udvikle halve mennesker. Uden helt at vide det skaber vi nemlig nogle uddannelsesmæssige rammer, hvor der ikke er plads til sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet.

Til uddannelsesministerens spørgsmål kan jeg derfor meget enkelt svare. Nej, vi udvikler ikke de kompetencer, der efterspørges i fremtiden.

Gjorde vi det, så ville vi have fokus på at udvikle de indre menneskelige ressourcer og ikke kun "hænderne og hjernen". Så ville vi vide, at vi er nødt til at sikre balancen i mennesket for at skabe trivsel. Så ville vi forstå vigtigheden i at skabe et rum for det at være menneske i et uddannelsesmiljø, hvor præstationen, konkurrencen og sammenligningen er i højsædet. Så ville vi være mere opmærksomme på vores sprogbrug.

I modsætning hertil står vi med et udhulet system, som i princippet nedbryder alt det menneskelige. Altså det diametral modsatte af bæredygtighed.

Så ja vi er ganske enkelt nødt til at tage politisk ansvar og påvirke strømmen i retning af at udvikle et bæredygtigt fundament for det hele menneskes udvikling i vores uddannelsessystemer.

At vende sprogbruget på hovedet

For at sætte gang i den udvikling kan vi starte med at vende vores sprogbrug på hovedet ved at spørge:

• Er mennesket til for samfundet eller er samfundet til for mennesket?
• Skaber vi de indre menneskelige ressourcer og værdier, som individet har brug for i forhold til at kunne bidrage naturligt til samfundet?
• Hvordan kan vi tilpasse samfundet til individets behov i modsætning til at individet tilpasser sig til samfundets behov?
• Er vi bevidste om hvilken værdimæssig indvirkning vores nuværende uddannelsessystem har for udviklingen af mistrivsel?
• Ønsker vi at modtage ny viden om, hvordan vi kan udvikle hele mennesker i uddannelsessystemet eller vil vi fastholde vores gamle overbevisninger og idealer?
• Er vi villige til at sætte menneskekundskab på skoleskemaet, så vi kan sikre en bæredygtig udvikling for mennesket, samfundet og økonomien som helhed?

Og sådan kunne jeg blive ved og ved med at stille spørgsmål til det eksisterende, fordi jeg har et brændende ønske om, at bidrage til at løfte bevidstheden i vores uddannelsessystemer, så vi kan skabe forudsætninger for at udvikle hele mennesker.

En ting er klart. Tiden er inde til et kursskifte. Det er de unge et tydeligt eksempel på, for de råber på modig vis samfundet op nu. Spørgsmålet er bare, hvornår menneskerne på de højeste poster i systemerne er åbne for at lytte, handle og forandre?

En anden ting er sikkert. Jeg bliver stående lige her midt i orkanens øje til gavn for individet, menneskeheden og et større hele.

Trivsel og naturlig udvikling igennem faget menneskekundskab

10 års planen fra sundhedsstyrelsen og socialstyrelsen viste som tidligere nævnt, at der er kommet mere fokus på at styrke det mentale helbred og trivslen i skolerne. Samtidig er der utallige eksempler fra praksis på, hvor meget pædagoger, lærere, ledere og PPR gør for at påvirke trivslen for den enkelte såvel som for hele fællesskabet.

Men hvordan forstår vi egentlig trivselsbegrebet inden for en uddannelsesmæssig ramme? Hvilke kriterier skaber vi trivsel ud fra? Hvordan hænger det hele menneskes udvikling sammen med individets trivsel og fællesskabets trivsel?

Menneskekundskab handler fundamentalt set om at skabe trivsel og naturlig udvikling igennem sårbarheden, smerten og de store spørgsmål i livet.

Snart går jeg i gang med at skrive en E-bog om filosofien, principperne, værdierne og intentionen bag faget menneskekundskab. Så følg med på sidelinjen, når jeg tålmodigt og langsomt lader disse frø spire i samfundet til det højeste bedste.