Samskabelsesånden vs. konkurrenceånden

Præstationssamfundets udviklingstendenser har altid optaget mig fagligt og menneskeligt - på godt og ondt vel at mærke. Helt fra barns ben af bliver vi alle præsenteret for en samfundsmæssig udviklingsmodel, hvis omdrejningspunkt handler om tilpasning, ensretning og sammenligning. En model som fortæller os, at vi ikke skal skille os for meget ud. At der ikke er plads til forskellighed. At vi skal lytte til systemet og autoriteterne. Altsammen noget som for os til at følge den ydre vej i modsætning til at lytte indad. 

Det er ikke naturligt

Den ånd der lever i samfundet i dag, er derfor også tynget af selvsamme præstations - og konkurrence ånd. En ånd som klinger så hult, at den nærmere kan forbindes med en identitetsløs -og eksistentiel tomhed. En konkurrencepræget ånd, som vi alle hvirvles ind i, hvis ikke vi stopper op og er undersøgende, åbne, nysgerrige eller kritiske. En afmægtighed, som får os til at føle, at det eneste vi kan gøre, er at konkurrere, præstere og sammenligne os med andre. 

Én ting er for alvor gået galt i det regnestykke.

Det er ikke naturligt for os mennesker at tilpasse os til et system, som fostrer ensretning. Naturligheden ligger tilgengæld i forskelligheden. For det er naturligt, at bidrage med noget forskelligt. Det er derfor også naturligt, at vi går ned med stress,depression og angst m.m, når vi undertrykker vores sande jeg, individuelle behov, sanselighed og følelser. Naturligt, at vi reagerer sundt på et usundt miljø, som er unaturligt for os.

Et fokus på forskellighed, - styrker, ressourcer og trivsel

Den tid vi lever i kalder defor mere end nogensinde på samskabelse. På at vi modigt står sammen om at bringe samskabelsesånden, - næstekærligheden, medmenneskeligheden og værdien af mangfoldighed ind i vores samfund. Lige præcis derfor er samskabelse en del af vores vision i HSP- foreningen. 

For hvordan ville vores samfund ikke se ud, hvis vi vendte bøtten fuldstændig på hovedet i daginstitutionerne, skolerne, uddannelsessystemet og arbejdspladserne. Så vi istedet for et ensrettet fejl - og mangel fokus byggede et bære og væredygtigt fundament op i forlængelse af det vi ved fra forskningen fra positiv psykologi. En forskning som netop fortæller os, at alt læring og udvikling forudsætter at vi trives. 

En viden som lægger op til, at vi først og fremmest tager hensyn til menneskets forskellige interesser, kompetencer, talenter og styrker. At vi samtidig har fokus på det hele menneskes udvikling, de grundlæggende menneskelige behov, - sensitiviteten, følelserne og sanseligheden. I stedet for at have et ensidigt fokus på fejl og mangler, hvad der er normalt, hvornår noget afviger, og er forkert, - så lad os støtte op om det, der er naturligt, forskelligt og unikt. Og undersøge, hvad der vækker passionen, meningsfuldheden og den ægte indre livsglæde for det enkelte menneske.

Kunne det tænkes, at vi kunne nedbringe den stigende mistrivsel i samfundet ved netop at almengøre sensitiviteten og skabe plads til forskelligheden på den baggrund? 

Kærligst Sofia Viktoria