đȘSpejlet pĂ„ vores rene eksistensđȘ
NÄr vi gÄr ud i verden med en Äbenhed med vores inderste jeg er der altid noget pÄ spil. Det er sÄrbart for ikke alle forstÄr den tilgang. Nogle misforstÄr, - tolker det som umodent, et tegn pÄ manglende erfaring, at vi udstiller os.
PÄ den mÄde ligger der en stor dyne af ubevidsthed om, at det rent faktisk er den naturlige udvikling og trivsel vi vÊrner om og inspirerer til. Vores omgivelser forstÄr nemlig ikke altid, hvorfor vi ikke bare gemmer os selv og vores fÞlelser vÊk, - agerer "professionelt".
For langt hen af vejen sÄ er det ikke "normalt" i vores kultur at udtrykke vores indre behov, sÄrbarhed, usikkerhed og utryghed. Det forventes af os, at vi kan agere pÄ en bestemt mÄde, prÊstere og vÊre selvsikre. En mÄde som i realiteten ikke er naturlig for os. En kontrol som afspejler sig i sÄ mange dimensioner. Vi misvejledes derfor i livet til at tro, at det er naturligt at tage facaden pÄ og gemme vores fÞlelser vÊk.
đȘInspirationen til en anden vejđȘ
I dag ved jeg, at det er min opgave som menneske og fagperson netop at kunne udtrykke helt Êrligt, hvad jeg fÞler og tÊnker indeni, pÄ trods af og i kraft af den rolle jeg har i livet. For det er ikke titler der tillader om, vi mÄ vise vores sande jeg eller ej. Det er en menneskeret.
Ved at vise vores sande fÞlelser og tanker er det sÄledes ikke kun os selv og vores egne behov vi vÊrner om, for vi inspirerer ogsÄ til en anden mÄde at vÊre menneske pÄ i vores samfund.
En mÄde hvor vi ikke dyrker og reproducerer prÊstationsangsten og kontrollen. En mÄde hvor der bliver plads til sensitiviteten, kreativiteten og forskelligheden. Plads til at trÊkke vejret dybt ned i maven. Plads til alle vores sanser, tanker og fÞlelser. Plads til naturligt at lytte indad og stÄ op for egne behov, - sige til og fra. En tilgang hvor det ikke er nÞdvendigt at iklÊde sig en facade, fordi vi ikke lÊngere skal fÞle samme pres ved at leve op til forventninger og normer, som fÄr os til at lukke ned for vores sande jeg.
SÄdan kan vi som autentiske voksne inspirere bÞrn og unge til at omfavne deres sÄrbarhed, sÄ det netop bliver en styrke.
I dag har jeg ikke lÊngere travlt med at vise det perfekte jeg uadtil. Jeg er optaget af at vÊre tro over for det jeg mÊrker. Spejlet pÄ min rene eksistens er det, der gÞr, at jeg trives. Her har jeg kontakt til mig selv, og den Êgte indre livsglÊde.
Hvis du har erfaringer med ovenstÄende, er du meget velkommen til at dele i kommentarsporet.
đȘKh Sofia Viktoria đȘ