Udtalelser

selective focus photography of woman holding yellow petaled flowers
Photo by Lina Trochez / Unsplash
"Jeg stod ikke så stærkt og empatisk i dag, havde det ikke været for Sofia Viktorias lyttende øre, professionelle hjælp og støtte. For det er jeg evigt taknemmelig."
"Jeg undersøgte nettet tyndt for terapeuter, som kunne guide mig og relatere til det at være særligt sensitiv(HSP), til en overkommelig pris. Mit mål var at fixe tætte relationer, der ikke var gode for mig og samtidig få styrket min selvkærlighed samt heale.
Men Sofia Viktoria gav mig så meget mere. Jeg fik healet store følelsesmæssige ar, andre havde givet mig. Jeg fik modet til at vise medfølelse, mens jeg stadig passede på mig selv. Men det var hårdt arbejde. Viljen til forandring skal komme fra én selv.
Jeg stod ikke så stærkt og empatisk i dag, havde det ikke været for Sofia Viktorias lyttende øre, professionelle hjælp og støtte. For det er jeg evigt taknemmelig.
Med venlig hilsen Anika, 26 år, studerende, Næstved den 22 juli, 2024
yellow petaled flower on grass
Photo by Natalia Luchanko / Unsplash
"Sofias psykologiske og menneskelige kompetencer er utvivlsomme"
"Sofia Viktoria Christensen var ansat som støtteperson i forbindelse med vores datter Karlas spiseforstyrrelse.Hun kom i vores hjem alle hverdage i en periode på 13 måneder, mens Karla var 12-13 år, og skabte hurtigt et tæt og tillidsfuldt bånd til Karla.
Karla var på det tidspunkt meget hårdt ramt af sin spiseforstyrrelse og var efter flere indlæggelser ikke i bedring. Hun tvangstrænede, vægrede sig ved spisning og var ude af stand til at sidde ned, slappe af, give sin krop fri – hvilket i perioder skabte en både udadreagerende og psykotisk adfærd.
Hun var generelt på vagt og i opposition til sine omgivelser, men i Sofia fandt hun en ligeværdig samtalepartner – en, der kunne møde hende som den hun var – altid med varme, respekt og indlevelse.
Sofia mødte Karla i øjenhøjde og stod sammen med hende gennem de svære angst- og vredesudbrud som et kærligt favntag og med en mental ressourcefuldhed, der var helt enestående.
Sofia havde det man kalder en ’naturlig autoritet’, som ubesværet lod Karla ane, at der var en voksen til stede samtidig med, at de to kunne forme et venskab baseret på umiddelbarhed, leg, humor og tæt fortrolighed. Sammen fandt de frem til et samvær på Karlas præmisser - med skuespil og historiefortællinger som omdrejningspunkt.
Sofias psykologiske og menneskelige kompetencer er utvivlsomme – og gennem de mange samtaler, der kunne opstå utvungent og spontant, fik Karla langsomt mere indsigt i sig selv, hvilket hjalp hende til at udvikle nye perspektiver på den situation, hun var havnet i. I kraft af Sofias evne til at spejle hende kærligt og ikke-dømmende blev Karla gradvist stærkere og fremfor alt løftet ud af følelsen af at føle sig forkert.
Sofia var Karlas fortrolige, men delte sine erfaringer, indsigter og perspektiver med os forældre på en på samme tid professionel og indfølende måde. For os gav det ikke blot aflastning, men også tryghed og redskaber til at favne situationen på ny.
Karla er i dag helt ude af sine spiseforstyrrelse og tilbage i god trivsel og balance. Vi vil for altid være Sofia dybt taknemmelige for den tid, hun var hos os, og for den mærkbare forskel hun gjorde i vores allesammens liv.Må andre, der behøver hjælp, være ligeså heldige som vi var!"
Mange hilsner Lisbet og Lars, forældre til Karla København den 19. juni 2022
closeup photo of yellow petaled flowers
Photo by Alysa Bajenaru / Unsplash
"Sofia Viktorias evne til at tænke i selvansvarlighed og medansvarlighed er helt unikt - og det gennemsyrer hele hendes menneskesyn,"
"Sofia Viktoria arbejder med stor iver for at få det hele menneskes udvikling og faget menneskekundskab ind i uddannelsessystemet. På den måde bidrager hun aktivt til den vigtige samfundsopgave det er, at skabe plads til det hele menneske i en tid, hvor pres, pligt, perfektionisme og præstation synes altdominerende.
Hun har nogle fantastiske resultater i arbejdet med børn og unge, da hun har en helt særlig evne til at se det hele menneske, - og at møde, se og forstå dem, hvor de er rent følelsesmæssigt, mentalt og åndeligt. Med stor tålmodighed, empati, medfølelse, ligeværd og medmenneskelighed giver hun dem plads til at vokse i sit helt eget tempo.
Igennem hendes blide, kærlige, sansestærke og intuitive væsen formår hun på ufordømmende vis at lede den enkelte til det indre ved blot at være. Altid med dyb respekt for det enkelte menneske, så det selv kan vælge til og fra, hvad der er bedst for dem.
Sofia Viktorias evne til at tænke i selvansvarlighed og medansvarlighed er helt unikt - og det gennemsyrer hele hendes menneskesyn. "
Jeg giver hende mine allervarmeste anbefalinger.
Kærligst Hanne Leth, Stifter af Anerkendende Sprogbrug, Lyngby 2022
yellow sunflower in close up photography
Photo by Titchanon Kwanmuang / Unsplash
"Vedholdenhed og faglighed er en tro følgesvend i alt, hvad Sofia arbejder med."
"Sofia har påtaget sig vejledningsopgaver af forskellig karakter og indsatsmål, som hun har varetaget med STOR ansvarlighed, engagement og fleksibilitet. Sofia formår at skabe resultater på kort tid og med hendes vedholdenhed og fornemmelse for, hvad der skal ske i nuet fortsætter denne udvikling.
Sofia har ageret tydeligt og nærværende og har påtaget sig mere end det, der kan forventes, ligesom hun har udvist gode samarbejdsevner i forhold til alle de tværfaglige møder.
Hver gang er Sofias skriftlige dokumentation af meget høj kvalitet. Jeg har altid været meget tryg i forhold til det faglige niveau i diverse notater, jeg modtager fra Sofia. De journalnotater jeg modtager er fejlfrie, fyldestgørende, observerende og altid relevante i forhold til de indsatsmål, der er på opgaven.
Sofia arbejder åbent og med enorm gejst med et særligt fokus på at opnå udvikling og trivsel.
Sofia sikrer løbende at afstemme indsats og handlinger med sine kolleger således, at der bliver opnået gode løsninger på eventuelle problematiske situationer.
Vedholdenhed og faglighed er en tro følgesvend i alt, hvad Sofia arbejder med.
Vi giver Sofia de allerbedste anbefalinger."
Charlotte Juul, Roskilde juni 2022
Teamleder, familiekoordinator og stifter af virksomheden Leute www.leute.dk, Roskilde 2021
yellow and pink flower
Photo by Conor Samuel / Unsplash
"En lysende rollemodel for, hvordan personlig udvikling skal bruges"
"Jeg har i mere end 10 år haft fornøjelsen af at se, hvordan Sofia Viktoria har udviklet sig som menneske med en sjælden set intensitet, vedholdenhed og fokus. Ikke mindst med sin velskrivende natur som afsæt.
Gang på gang kaster hun sig ud i den personlige udviklings frådende bølger og gerne længere ud end til navlen. Hun gør det med stor faglig kompetence og personligt engagement, og hun kommer ikke ind til bredden igen, før hun mestrer sig selv.
At hun samtidig ser den overordnede sammenhæng gør, at hendes personlige udvikling ikke blot kommer hende selv til gode, men også samfundet som helhed. Det er på alle måder lige dele imponerende og inspirerende på én gang. Hun er en lysende rollemodel for, hvordan personlig udvikling skal bruges."
Izack Stjernberg, Stifter af Mindblaze.xyz København maj, 2022