Susan Hart – følelsernes superkraft – vejen til trivsel

For nogle uger siden var vi i HSP- foreningens øjemed til et af Susan Harts foredrag. Susan Harts forskning er nemlig helt central for HSP-foreningens nye retning. Den bidrager til at udvikle bevidstheden om følelsernes betydning på mikro og makro niveau – mellem individer, mellem grupper af mennesker, i fællesskaber og inden for samfundssystemernes åbne og lukkede døre.

Dermed understøtter den aktualiteten af vores arbejde i HSP-foreningen, - at der kommer mere fokus på sammenhængen mellem trivselsfremmende miljøer, sensitiviteten og det hele menneskes udvikling i vores samfund. For som Susan Hart flere gange understregede under foredraget; ”så er følelsernes betydning i samfundet stærkt underkendt.” Noget hun derfor arbejder for at påvirke igennem hendes forskning.

Teorien om ”Neuroaffektiv udviklingspsykologi” knytter sig kort fortalt til menneskets sociale, følelsesmæssige og personlige udvikling. Og beskæftiger sig; ”både med det område i hjernen, som rummer vores evne til at udfolde vores følelser, og med den måde vi udvikler dem på gennem psykologiske processer i samspillet med andre.” Citat Susan Hart; ”Følelser- din oversete superkraft”, s. 8, 2024)

I kan læse mere uddybende teori i hendes bog; ”Følelser - din oversete superkraft.”, som jeg i øvrigt varmt kan anbefale.

Følelsesmæssige færdigheder, samregulering og zonen for nærmeste udvikling

Den signifikante viden, som jeg tager med mig fra foredraget relaterer sig imidlertid til det menneskesyn og den pædagogiske tilgang, der ligger implicit i hendes teori. En viden som også knytter sig til vores mission med konceptet ”menneskekundskab for sensitive.”

En viden, som samtidig bekræftede mig i det, som jeg altid har troet på og arbejdet for i livet. Både som privat person, pædagog og pædagogisk-psykologisk konsulent. Nemlig at de følelsesmæssige færdigheder udvikles gennem samregulering i zonen for nærmeste udvikling. Med dette understregede Susan Hart den pointe, at vi ikke bare selv kan eller skal lære at regulere os selv, men at det i højere grad sker i samspillet med andre mennesker i de fællesskaber vi færdes i.

For vi er ikke alle lige langt i den følelsesmæssige udvikling. Det har betydning for den måde fællesskaberne udvikles på. Om de er dysfunktionelle eller harmoniske.

Det har også store konsekvenser for den enkelte, der ikke har lært at regulere sig selv endnu. For er der ingen bevidsthed på vigtigheden af de samregulerende praksisser, så rettes fokus hurtigt mod individet med udstødelse og eksklusion til følge.

Lige her bliver det vigtigt at inddrage bevidstheden og begrebet om zonen for nærmeste udvikling. Med denne pædagogiske opmærksomhed ligger der nemlig et ligeværdigt menneskesyn og en fællesskabende pædagogik, som kan bidrage til at ophæve dysfunktionelle normer og magtrelationen imellem mennesker.

En tilgang, som samtidig tydeliggør, at vi ikke nødvendigvis altid kun skal tale om vores følelser i terapien, men måske nærmere har et større samfundsmæssigt ansvar for at almenmenneskeliggøre den viden, der ligger i at samregulere i hverdagen i familien, i skolen, på uddannelsen og arbejdet.

Et anerkendende, ligeværdigt og rummeligt menneskesyn

En implicit forståelse af, at vi på et individuelt, kollektivt og samfundsmæssigt plan ikke bare skal efterlade vores børn og unge på ”herrens mark”, og tage for givet, at de selv lærer at håndtere deres følelser, tanker og det at være menneske.

Men at det i stedet er vores fælles ansvar at udvikle et anerkendende, ligeværdigt og rummeligt menneskesyn i vores tilgange til hinanden, i vores tilgange i systemet.

Så vi sammen kan bidrage til at skabe harmoniske fællesskaber, hvor vi støtter og hjælper hinanden med den følelsesmæssige regulering af os selv og hinanden.

Sammenhæng mellem trivsel og følelser

Følelserne har ifølge Susan Hart afgørende betydning for vores trivsel. Som hun siger så er de;” det bindemiddel, der skaber relationerne mellem mennesker”… (…) og videre; Hvis vi forstod at bruge følelserne som det instrument til trivsel de er, ville vi nå en større livsdybde og få større livskvalitet. ” De udvikler sig ikke af sig selv.”. (..)(Hart, 2024, side 7-12)

Budskaber som alle eksemplificerer og anerkender vigtigheden af vores formål og eksistensberettigelse i HSP-foreningen.

Budskaber som giver fornyet håb og tro på, at vi sammen kan skabe et samfund, hvor der bliver mere opmærksomhed på, viden om og forståelse for det sensitive personlighedstræk.

Kærligst Sofia Viktoria